Shopping I Berlin

Som metropol i midten af Europa, byder Berlin naturligvis på fremragende shopping muligheder. Er man kun i Berlin for en weekend, er det bare om at komme i gang med power-shoppingen – der er jo så mange andre ting man også skal nå at se og gøre i byen.

Udvalget i Berlin er stort, og der er mange special-butikker hvor man kan gøre helt unikke fund/køb. Derudover er der også de store (og ofte flotte) varehuse med alle de internationale mærkevare. Der er noget for enhver pengepung i Berlin; Schönhauser Allee Arcaden ligger udenfor turist-området i Berlin og har billige tøjbutikker med mere, mens fashionable Friedrichstrasse byder på toppen af poppen af eksklu-sive og internationale tøj- og mærkevare butikker.

Se evt. mere på http://www.berlin.de/english/shopping/

Friedrichstrasse:

Berlin’s mest noble og eksklusive shopping-gade. Kvarteret har designerforretninger, showrooms med de store bilmærker, dyre hoteller og stilfulde bistroer. Parisiske Lafayette har bl.a. en aflægger i gaden, og mærker som Kenzo, Armani og Hugo Boss er alle tilstede med koncept-stores. Her er delikatesser, parfume, tøj og læder i topklasse. Tæt på Friedrichstrasse S-station ligger de mere folkelige kædebutikker.
 
Se mere på http://www.berlin.citysam.de/friedrichstrasse.htm

Kurfürstendamm:

Det gamle indkøbsmekka i vest. Kurfürstendamm blev overrandt af østtyskerne da muren fald, der alle ville se den rigdom og luksus som vesten levede i. Kurfürstendamm starter ved KaDeWe (Kaufhaus des Westens), der er Europas største varehus med alle former for luksus og mærkevare. Varehuset er især kendt for sin bombastiske fødevareafdeling på sjette sal: På hele 7.000 kvadratmeter tilbydes bl.a. 1.300 slags oste, 1.200 pølse- og skinkesorter og 400 slags brød. Der er 3.400 forskellige vine, og spiritushyl-derne har alt fra Gammel Dansk til ukendte whiskys fra de yderste hebrider.
 
Går man fra KaDeWe mod Gedächnisskirche, finder man alle de mange internationale og tyske mærkevarehuse, lige fra H&M, Zara og C&A til de mere specialiserede kæder. Er vejret dårligt går man i Europa-centret, og ellers findes der også et stort udvalg af især tøj og sko på selve hovedstrøget.
 
Se mere på http://www.visitberlin.de/english/berlin-erleben/e_be_shopping_exclusiv.php

Potsdamer Platz:

Et af Berlins nyeste, men mest populære indkøbscentre, der ligger centralt ved Potsdamer Platz. Den 180 meter lange arkade i tre etager ligger ovenpå 2500 parkeringspladser og har 120 forretninger og cafeer, bl.a. med adskillige mærkevareforretninger. Der er forretninger som H&M, Mexx, Mango, Esprit og Benetton. Urmærket Swatch har en outlet butik i arkaden, og sælger sæsonkollektioner til en billig penge. Åbningstider er fra 10-20.
 
Se mere på http://www.virtualtourist.com/travel/Europe/Germany/Land_Berlin/Berlin-75302/Shopping-Berlin-Potsdamer_Platz-BR-1.html

Hackescher Markt:

Er man til urbane mærkevareforretninger blandet med cafeer, gallerier og underholdning, så er Hackescher Markt kvarteret et godt sted at tage hen. Her vrimler med shoppingmuligheder, og med oplagte muligheder for hyggelige pauser på cafeer m.m. Åbningstiderne i kvarteret er typisk 10-20, og det er oplagt at kombinere shoppingen med cocktails eller restaurant når indkøbene er overstået.
 
Se mere på http://www.berlin.de/english/shopping/

Gesundbrunnen-Center:

I Berlin Mitte, væk fra turistområderne, finder man Gesundbrunnen-centeret. I centret finder man mere end 100 butikker, såvel som cafeer og restauranter.
 
Priserne ligger en god bid under priserne i de mere turistet og fashionable center/kvartere, og er et sted hvor de normale Berlinere handler. Butikkerne har åbent fra 10:00-21:00.
 
Se mere på http://www.gesundbrunnen-center.de

Schönhauser Allee Arcaden

Schönhauser Allee Arcaden ligger i bydelen Prenzlauer Berg, og er et nyere indkøbscentre med over 100 butikker. Man kan her finde alle de traditionelle mærkevare butikker såsom H&M og Esprit med mere. Centret har åbent fra 10 til 21 og prisniveauet er lavt i forhold til Friedrichstrasse og KaDeWe.
 
Se mere på http://www.schoenhauser-allee-arcaden.de



 
    Adresse: 10247 Friedrichshain | Berlin   Kontakt   Sitemap